Sæt kryds i kalenderen

Rønnede IF har den store fornøjelse at invitere alle børn og voksne til sommerfest lørdag d. 17. august 2024 fra kl. 12-17.

Kom og få en hyggelig dag og prøv vores aktiviteter som fx  floorball, fodbold, badminton og gymnastikaktiviteter.

Der er i år arrangeret en familie fodboldturnering, der er gratis at deltage i. Du skal blot samle et hold af “familie” medlemmer og der er en præmie til vinderholdet. Tilmelding er påkrævet, senest den 10. august, på følgende mail: fodbold@roennedeif.dk – Husk holdnavn & kontakt oplysninger. (Der er krav til sammensætning af hold)

Husk alle aktiviteter er gratis og alle er velkomne.

Der vil være salg af drikkevarer dagen igennem i Rønnedehallens Cafeteria.
Det vil være muligt at købe mad i løbet af dagen i cafeteriet. Madbilletter købes i Rønnedehallens cafeteria.

Vi håber at se en masse glade mennesker til en sjov og spændende dag.

Efter dagens aktiviteter vil der være mulighed for at købe mad i Cafeteriet.

Dagens program

Tidspunkt Idrætsgren Sted Info
12:00-12:30 Åbning Foran Rønnedehallen på plænen Sommerfesten starter med fællesaktivitet
12:30-13:00 Gymnastik Foran Rønnedehallen på plænen Jumping Fitness. Kom og prøv
12:30-17:00 Gymnastik Rønnedehallen samt udearealer Gymnastik – Legebane med redskaber – Jumping
Hør mere om vores forskellige hold og aktiviteter.
12:30-17:00 Fodbold Rønnedehallen samt udearealer Familie fodboldturnering
Hør mere om vores forskellige hold og aktiviteter.
12:30-17:00 Badminton Rønnedehallen Hør mere om vores forskellige hold og aktiviteter.
12:30-17:00 Floorball Rønnedehallen Kom og prøv at spille floorball.
Hør mere om vores forskellige hold og aktiviteter.

 

 


Tusind tak til vores sponsor